FGU (Forberedende grunduddannelse)

Forberedende grunduddannelse er et nyt uddannelsestilbud for unge mellem 15 og 24 år.

Indhold

    FGU henvender sig til unge, der ikke er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, og som heller ikke har et arbejde. Det kan også være unge, der ikke har fået en afsluttende eksamen fra grundskolen, eller som har for lave karakterer til at søge ind på en ungdomsuddannelse.

    Målet med FGU er, at den unge efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, på HF (eller anden gymnasial uddannelse) eller i job.

    FGU er opdelt i 3 spor:

    • AGU - almen grunduddannelse
    • PGU - produktionsgrunduddannelse
    • EGU - erhvervsgrunduddannelse

    FGU i Aabenraa Kommune har til huse på Østergade 58, 6230 Rødekro (fra 1. august 2019).
    FGU Sønderjylland har også afdelinger i Tønder, Sønderborg og Haderslev. Hver afdeling tilbyder en række faglige temaer.
    Se oversigt over fordelingen af de faglige temaer her.

    Det er UU, der vurderer, om en ung er i målgruppen for FGU. Læs mere på UU Aabenraas hjemmeside.